Fodsmerter relateret til platfod kan afhjælpes med fodinlæg!

De færreste tænker over hvor meget belastning fødderne udsættes for i dagligdagen. Vores fødder er den første og vigtigste kontaktflade til det underlag hvori al bevægelse foregår. Derfor stilles der enorme store krav til denne kropsdel, der ligger længst væk fra vores kommandocentral - hjernen.
Først og fremmest skal fødderne bære hele vores kropsvægt og fordele den hensigtsmæssigt over hele fodens knogler, aktivere bestemte muskler og slukke for andre i et meget finkoordineret samspil alt efter om man står stille eller er i bevægelse. Dette foregår automatisk ud fra komplekse tillærte programmer, som nervesystemet aktiverer. Hjernen modtager informationer fra bl.a. vores muskler, sener og ledbånd i foden og vælger på baggrund af dette, hvordan kroppen skal reagere.

Nogle gange kan der komme for meget information fra strukturerne som kan påvirke vores bevægelser. Som et eksempel kan vi bruge solskoldning. Forestil dig, at du ligger på stranden en solskinsdag og har dækket halvdelen af din krop til med tøj og er bar med den anden halvdel. Efter nogle timer vil du formentlig blive solskoldet på den side, hvor huden er blevet bagt af solen. Kommer der nogen hen og giver dig et klap på begge skuldre, ville sensationen føles markant anderledes på hver side. Dette skyldes, at huden på den solskoldede side er blevet "beskadiget" og derved overfølsomt. Der skal derfor ikke særlig meget til før, at huden på den side vil sende advarselssignaler til hjernen som herefter tolker på det og skabe en smerteoplevelse eller en følelse af ubehag, sammenlignet med den side, der var dækket til.
Under foden findes der vigtige strukturer, der skal fortælle hjernen om man står på noget fast, blødt, skarpt, jævnt eller ujævnt underlag. Det er vigtigt, at disse signaler er korrekte, fordi det hjælper hjernen til at aktivere de korrekte muskler til at stabilisere.
Er man fx meget platfodet, opstår der meget belastning på svangen på indersiden af foden. Dette gør, at der sendes væsentlig flere signaler fra sener og muskler op til hjernen, som derfor må skabe bestemte beskyttelsesreflekser - lidt ligesom med solskoldningseksemplet. Mulige beskyttelsesreaktioner kan være, at aktivere muskler andre steder i kroppen, fx lænde- og knæmuskler for at kompensere for den overvældende information fra foden. I nogle tilfælde kan disse kompensationer medføre smerte og ubehag andre steder i kroppen.
Et studie fra 2008 så på sammenhængen mellem platfod og ryg- eller knæsmerter. Her var konklusionen, at testpersoner med moderat til svær platfod havde næsten dobbelt så stor sandsynlighed for knæsmerter og smerter i ryggen. Så husk derfor, at smerter et sted i kroppen ikke nødvendigvis skyldes et problem lokalt, men kan altså stamme andet steds fra!
Et nyere studie fra 2020 undersøgte effekten af individuelt tilpassede indlægssåler til personer med platfødder. Ved sluttest viste det sig, at der var signifikante forbedringer på følgende tests: BMI, 30 m løb, vertikal hop, Coopers test og VAS (Visual Analogue Scale). Sidstnævnte er en subjektiv følelse af smerte scoret fra 0-10. Konklusionen her var, at personligt tilpassede fodindlæg havde en positiv effekt på at normalisere kraftpåvirkningen på foden og øgede de fysiske præstationer hos individer med platfod.
Ved at optimere føddernes biomekanik kan vi afhjælpe strukturerne i at sender "forkerte" eller for mange informationer til hjernen, som kan have en direkte påvirkning på smerteoplevelsen.
Er du interesseret i at læse mere om vores holistiske, neurologiske tilgang til smerter, kan du læse mere her: https://www.klinikoptimus.dk/forst%C3%A5-smerter
Du kan også blive klogere på vores egne individuelt tilpassede indlægssåler: https://www.klinikoptimus.dk/indlaegssaaler
Kilder:
https://www.nature.com/articles/s41598-020-76767-y#Sec8
Comments