top of page

NAKKESMERTER

Hvad er nakkesmerter?

Nakkesmerter er smerter, der kan være lokaliseret fra kraniekanten ned til nakke og skuldre.

Mange danskere oplever spændinger i nakke- og halsmuskler. Disse kan være medårsag til hovedpine, akutte nakkehold, nedsat bevægelighed og svimmelhed.

Vi har samlet de mest almindelige diagnoser på siden her, som du kan læse:

Akut hold i nakken

Mange har på et tidspunkt oplevet et akut "nakkehold" fx efter en dårlig nats søvn med en ny pude eller sovet i en dårlig position om bord på et fly. Det kan føles som om nakken er "låst" og nesat bevægelighed med smerte ved yderpositionerne er ofte det største symptom.

I de fleste tilfælde går disse symptomer over efter få dage eller uger.

Ses der ingen bedring, skyldes det muligvis, at nervesystemets alarmberedskab er øget - dvs. at hjernen forsøger at beskytte din nakke fx ved at spænde op i musklerne og skabe smerte.

Behandling:

Bevægeøvelser er vigtige for at genskabe normal spænding i musklerne og hjælpe nervesystemet med at sænke hjernens alarmberedskab.

Ledmanipulation kan have en god lindring og bidrage med at øge bevægeligheden i nakken.

Piskesmæld (Whiplash)

Gode råd til

Nakkesmerter

Undgå katastrofetanker

Bevægelse er godt for spændinger

Prioriter din søvn

Piskesmæld er en betegnelse, der typisk bruges ved nakketraumer, hvor nakkens bløddele (muskler, sener, ledbånd) overstrækkes eller forstuves. Oftest ses det ifm. påkørsler, hvor nakken får et pludseligt stræk.

Reaktionen kan forekomme noget tid efter traumet og vise sig i form af markant øget spænding i musklerne omkring nakke og hals. Endvidere kan man opleve følgende symptomer: hovedpine, svimmelhed, synspåvirkninger, træthed, stivhed, ubehag.

 

Behandling:

Det kan være en god ide, at være forsigtig med at belaste nakken for meget de første dage efter skaden. Efter nogle få dage er det meget vigtigt, at du begynder at bevæge nakken så normalt som muligt, indenfor smertegrænsen. På denne måde mindsker du risikoen for, at udvikle længerevarende smerter, fordi du langsomt arbejder med at sænke hjernens alarmberedskab.

Varigheden af symptomerne kan variere alt efter omfanget af skaden. Oplever du ikke bedring inden for få uger, så kontakt en fysioterapeut, der kan hjælpe med at lægge en behandlingsplan.

Discusprolaps

Discusprolaps i nakken kan opstå spontant, såvel som ved voldsomme traumer.

Mellem ryghvirvlerne sidder vores disci, der har til formål at agere som "stødabsorberende" enheder og lette trykket i rygsøjlen. I midten af hver discus sidder en kerne som presses bagud mod udkanten af discus når vi fx bøjer os forover, og omvendt når vi bøjer os bagud.

Ved en prolaps er kernen røget ud af selve discus'en og kan i nogle tilfælde trykke på nerver. Dette kan medføre en følelse af, at smerterne i nakken stråler ned i armen.

Behandling:

Tidligere anbefalede man, at personer med discusprolaps skulle forholde sig i ro, undgå foroverbøjning fordi det kunne forværre symptomerne og tilstanden.

Nyere forskning tyder dog på, at dette ofte ikke er tilfældet, og at bevægelse og normalt aktivitet faktisk er utroligt vigtigt for at mindske smerterne og forkorte sygeperioden.

Der kan være tilfælde, hvor operation er en nødvendighed og den rette løsning. Dette burde dog være sidste udvej, da operationer er store traumer for vores nervesystem.

Kroniske nakkesmerter

Har man haft smerter, der har varet ved i 3 måneder, betegnes det som kroniske- eller længerevarende smerter.

Det essentielle i kroniske nakkesmerter er, at smerterne på dette tidspunkt ikke længere kan tilskrives de strukturer der evt. har måtte være beskadiget. De fleste strukturer (knogler, muskler, sener, ledbånd) burde efter 6 uger været helet.

InkedKroniske rygsmerter scanningsbilleder_LI.jpg

Tabellen viser med andre ord, at smerter ikke altid hænger sammen med strukturelle ændringer.

Når smerterne har stået på i længere tid, drejer det sig mere om nervesystemets overfølsomhed. Hjernen kan, som en beskyttelsesmekanisme, skabe oplevelsen af smerte, såvel som at hjernen kan skabe muskelspændinger, hovedpine, svimmelhed, ubehag og meget andet.

Hos OPTIMUS - Fysioterapi & P-DTR har vi god effekt med behandling af kroniske (længerevarende) smerter ved hjælp af en neurologisk behandlingsform: P-DTR, kombineret med undervisning i smerteforståelse og træning der retter sig mod at udfordre og overvinde nervesystemets beskyttelsesmekanismer.

Har du mange spændinger i nakken?

Begrænset bevægelighed?

Udstråling til arme?

Bestil tid hos os, og lad os hjælpe dig af med dine udfordringer!

bottom of page