Hjernerystelse - og en mere dybdegående behandlingstilgang
- David Do

- 9. okt.
- 3 min læsning

Kroppens super-computer, kommandocentralen, navigationssystemet, orkestrets diagent - ja kært barn har mange navne, men den menneskelige hjerne er unik, fascinerende og gådefuld på alle måder.
Det er svært helt at fatte, hvor meget information og aktivitet der egentlig foregår oppe i vores "kontroltårn" og endnu sværere at forstå, hvordan det hele hænger sammen, når hjernen får et slag - fx ved en hjernerystelse.
Skader til enhver del af kroppen skaber inflammation - en godartet betændelsestilstand, der har til formål at aktivere de fysiologiske processer, som er med til at reparere det tilskadekommende væv.
Når hjernen udsættes for et hårdt indvendigt sammenstød med kraniet, kan det skabe selv samme inflammation, men helingsprocessen kan være langt mere udfordrende. Det er der flere grunde til:
Hjernen er isoleret
Blod-hjerne-barrieren består af nogle specialiserede celler som danner en beskyttelsesmembran, der har til formål at beskytte hjernen mod skadelige stoffer i blodet og opretholde et stabilt indre miljø. Dette forsvar mindsker dog også adgang til medicinsk behandling samt immunceller og derved forringes kroppens helingsproces i at nå til hjernen. Derfor er inflammation i hjernen noget, der tager meget længere tid at komme sig over end andre dele af kroppen.
Hjernens immunsystem arbejder anderledes
I modsætning til vores generelle immunforsvar, der sender "reparations"-celler ud til de tilskadekomne områder i kroppen, og som derefter forlader området, når deres rolle er udført, fungerer disse anderledes i hjernen. Når disse celler i hjernen er blevet aktiveret, kan de blive ved med at være inflammeret i mange uger til måneder, hvor de udløser kemikalier der kan påvirke hjernefunktionen.
Dette er årsagen til, at mange oplever symptomer som hovedpine, brain-fog, humørsvingninger i meget lang tid efter, at skaden er sket.
Hjernens regeneration er begrænset
Hvor væv andet steds i kroppen kan repareres eller udskiftes, er hjernen meget unik. Sker der skade på nervecellerne (neuronerne) eller i værste tilfælde - hvis de dør, kan de oftest ikke udskiftes med nye.
Det betyder, at selv små inflammationer i hjernen kan medføre langvarige ændringer i hjernens netværk af neuroner.
Hjernerystelse - kompleks og systemisk forstyrrelse
En hjernerystelse er ikke bare et lille "slag", det kan være et metabolistisk stormvejr i neuronerne:
Der ses ubalance i især calcium og kalium forholdene
Cellerne brænder igennem ATP for at genskabe balance (ATP er cellernes "energilager")
Midlertidig dårlig forbindelse mellem forskellige hjerneregioner
Lokal inflammation der forværrer ovenstående
Så det "lille" slag kan skabe store biokemiske ændringer fordi neuronerne er så tæt forbundet med hinanden og meget energikrævende. Det betyder, at et lokalt problem kan spredes til andre dele af systemet, hvilket gør symptomerne uforudsigelige og langvarige.
Behandling af hjernerystelse hos OPTIMUS Fysioterapi & P-DTR
Forhåbentligt har ovenstående givet et billede af hvor komplekst en skade til hovedet kan være. Der er derfor mange ting, der skal fokuseres på i den akutte fase.
Optimering af kost og tilskud (næring til hjernecellerne, der forbrænder meget energi)
Optimal restitution (prioritering af søvn og fravær af unødvendig stimuli såsom skærm, mange sociale arrangementer, stor arbejdsbyrde og travlhed)
Optimal fysisk og kognitiv aktivitet (fuldstændig ro kan forlænge sygeperioden)
Hos OPTIMUS vil vi rådgive omkring disse faktorer og hjælpe klienten til at implementere dem i hverdagen.
Efter den akutte fase, vil det være utroligt relevant at kigge på nervesystemet og behandle eventuelle dysfunktionelle eller hypersensitive receptorer, der kan være med til at opretholde uhensigtsmæssige beskyttelsesmønstre.
Du kan læse mere om nervesystemet og behandlingen her:




Kommentarer