Som fysioterapeut får man ofte spørgsmålet om det er relevant at få adgang til scanningsbilleder af den kropsdel, som klienten har ondt i.
I denne blog får du et indblik i hvilke scanninger, der typisk anvendes diagnosticering af skader i bevægeapparatet - og endnu vigtigere: hvorfor det nogle gange ikke er så vigtigt, at vise dem til behandleren.
Forskellige metoder til forskellige formål
Røntgen, ultralydsscanning, CT- og MR-scanning har hver deres styrke ift. at vise de strukturer som mistænkes for skader. Det kan være alt fra knoglebrud, menisk skader, overrivning af sener, ledbåndskader, korsbåndsskader m.m.
Røntgen / CT scanninger
Røntgenbilleder dannes ved, at der sendes elektromagnetiske bølger (røntgenstråler) gennem kroppen. En del af strålerne bremses på deres vej gennem kroppen, mens resten passerer og rammer en detektorplade, som herefter kan aflæses og ses på en skærm.
Tæt væv som fx knogler bremser mere stråling end blødt væv og ses som hvide strukturer på billedet. Væv som ikke bremser strålerne lige så kraftigt, bliver mere grålige.
Røntgen bruges til hurtigt at få et billede af:
Knoglebrud
Knogler, der er ude af led
Fejlstillinger
Begrænsede ledforhold
CT (Computer Tomografi) bruger også elektromagnetiske bølger til at danne et billede - men her dannes et mere detaljeret billede, der viser tværsnit af dele af kroppen.
CT bruges til diagnosticering af bl.a.:
Knoglebrud
Cancer, tumorer, hjertesygdomme, emfysem
Interne blødninger
Ultralydsscanning
Ultralydsscanning benytter sig af lydbølger og er særdeles velegnet til at vise de blødere strukturer i kroppen. Det bruges bl.a. til at undersøge:
Organer i maven (lever, galdeblære, bugspytkirtel, milt, nyrer)
Bløddele (brok, lymfeknuder, fedtknuder m.m. i underhuden)
Muskler og sener
Blodkar, mm.
MR-scanning
MR eller MRI (Magnetic Resonance Imaging) anvender en kraftig magnet, der sender radiobølger til det område, der skal undersøges, og kroppen sender ekkoer tilbage. Disse ekkoer opfanges af en computer, der danner billedet.
MR kan anvendes til diagnosticering af:
Hjernevæv
Ryglidelser som diskusprolaps, sygdomme i rygmarven
Skade af bløddele; muskel, sene, ledbånd og strukturer i leddene
Organlidelser
Blodkarslidelser
Hvorfor din fysioterapeut IKKE nødvendigvis skal bruge dine scanningsbilleder
Det er vigtigt at huske på, at scanningsbilleder - uanset type - altid er et "her og nu" billede, som tages liggende eller stående stilling - uden bevægelse.
Scanning giver god mening til at finde strukturelle skader som fx ved akutte traumer, hvor der mistænkes knoglebrud, eller mistanke om betændelsestilstande og mere alvorlige sygdomme som fx cancer.
Der er dog ikke altid en sammenhæng mellem strukturændringer og SMERTER.
Figuren forneden er taget fra et studie (kan læses her: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31279721/), hvor man har taget MR scanning af deltagernes smertefulde skulder og sammenlignet med den modsatte side, hvor der ikke var smerter.
I grove træk så man, at der var strukturelle ændringer i begge skuldre - OGSÅ den skulder, som ikke gjorde ondt!
Så vi kan desværre ikke altid bruge scanningsbilleder til at forklare, hvorfor folk får:
Smerter i hovedet, ansigtet
Nakkesmerter og nakkespændinger
Slimsækbetændelse i skulderen, smerter relateret til indeklemningssyndrom og andre skulderlidelser
Rygsmerter, ondt i lænden, diskusprolaps, iskias smerter
Smerter lang tid efter heling/operation af korsbåndsskade, ledbåndsskade i knæ, meniskskade
Ondt efter ankelforstuvning, smerter i svangsene, eller ondt i hælen
Det er derfor mere interessant, at høre om klientens nuværende situation, symptomer, kost, fysisk aktivitet, søvn, stress, tidligere traumer og skader (fysiske og psykiske), operationer m.m. for bedre at forstå smertemekanismerne og derved bedre hjælpe klienten til en mere smertefri hverdag.
Er du interesseret i at læse mere omkring smerter? Så kan du finde mere information her:
https://www.klinikoptimus.dk/forst%C3%A5-smerter