top of page
Søg
  • Forfatters billedeDavid Do

Skal slidgigt i knæ afholde dig fra at være fysisk aktiv?


Ca. hver 8. dansker har gigt ifølge gigtforeningen. En stor andel af disse er diagnosticeret med slidgigt eller artrose på latin.


Rigtig mange forbinder slidgigt med, at man har brugt kroppen uhensigtsmæssigt gennem mange år og derfor har "slidt" på sine led. Selvom navnet fejlagtigt kan lede en hen imod den erkendelse, så er det meget langt fra sandheden.


Hvad er slidgigt?

Slidgigt er en kronisk sygdom, hvor brusken i leddet gradvist degenereres. Der kan være forskellige årsager til, at dette sker. Forskning tyder på, at der ikke nødvendigvis er større risiko for udvikling af slidgigt ved hårdt, fysisk arbejde alene. Det kan være en kombination af mange forskellige faktorer såsom genetik, biologiske processer, livstilsvaner og tidligere skader.


Mange der har fået diagnosen slidgigt, har formentlig fået taget et eller flere skanningsbilleder, der viser "slidtage" eller mindsket ledrum. Disse billeder kan være svære at ignorere for den enkelte og får man heller ikke information, råd og vejledning omkring et liv med slidgigt, kan der hurtigt danne sig en negativ spiral af uhensigtsmæssige tanker og begrænsninger af ens dagligdag. Fortæller lægen eller fysioterapeuten, at der næsten ikke er mere brusk tilbage i knæene og at man derfor støder knogle mod knogle, kan dette medføre, at rigtig mange automatisk vil begrænse deres fysiske aktivitet af frygt for, at slide knæet endnu mere op.

Frygt, bekymringer og forudantagede smerter kan påvirke vores nervesystems alarmberedskab og endda medføre, at smerter fra kroppen kan intensiveres.


Gode råd til dig med slidgigt


1. Tænk og tal positivt om din krop:

Ændres dit narrativ og din fortælling om din sygdom fra "det er fordi jeg har slidt mit knæ" til en mere positiv erkendelse af, at der er flere årsagssammenhænge, så vil du også være tilbøjelig til at fortsætte dine fysiske aktiviteter såsom løb, tennis og andet uden bekymringer for at forværre sygdommen, så længe smerterne er milde til moderate. Dette hænger i god tråd med næste råd.


2. Jo stærkere og mere bevægelige dine led er - desto længere tid kan du undvære operation:

Fysisk aktivitet og træning har vist sig at være den bedste medicin imod slidgigt og smerter. Vores led er skabt til at blive brugt og gøres dette i en sådan grad hvor vi belaster leddene tilstrækkeligt og udfordrer leddenes yderpositioner - så er vi med til at vedligeholde kroppens normale tilpasningsevne. Sagt på en anden måde: USE IT OR LOSE IT!


3. Vurdér og prioriter:

Tænk på kroppen som en energitank eller et batteri, der dræner energi ved hver aktivitet, der udføres i dagligdagen. Madlavning, havearbejde, lege med børnebørn, golftræning, løb, styrketræning - alt tapper en del energi fra tanken. Har man slidgigt er denne energitank lidt mindre og der skal derfor færre aktiviteter til før batteriet er tømt for strøm. Når dette sker, er der risiko for at overbelaste leddene, som derved kan hæve op og fremprovokere smerte. Ved at følge råd nr. 1 og 2 kan man øge kapaciteten for energitanken og derved også have et større overskud i hverdagen.


Konklusion

For at opsummere på det hele, så er svaret på overskriften: Skal slidgigt afholde dig fra at være fysisk aktiv et klokkeklart NEJ! Tværtimod! Det kan virke uoverskueligt og voldsomt, at fortsætte med en sportsgren selvom man har slidgigt, men der er måder hvor på aktiviteter som man holder af fortsat kan udleves. Det kræver hårdt arbejde, vilje og gå på mod.

Syddansk Universitet har udarbejdet et forløb for danskere med slidgigt kaldet: GLAiD konceptet, som står for: Godt Liv med Artrose i Danmark. Konceptet består i et 8-10 ugers foløb bestående af træning 2 gange om ugen samt undervisning i smertehåndtering og slidgigt.


Hvis det er noget som du ønsker hjælp til, så kontakt os, da klinikken er GLAiD certificeret.


Rigtig god dag!



40 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page