top of page
Søg
  • Forfatters billedeDavid Do

Skal der is på din forstuvede ankel?

"Husk at få noget is på den ankel". Mange idrætsglade folk har nok fået en del gode og mindre gode råd omkring akutte skader gennem årene.

I denne blog skal det handle om is- eller kuldebehandling til akutte traumer og skader. Er det godt eller skidt? Hvad siger forskningen? Disse spørgsmål forsøger vi at få svar på i dag!


RICE, PRICE, POLICE, PEACE&LOVE?

De fleste har hørt om Dr. Mirkins RICE-princip: Rest, Ice, Compression, Elevation. Det var den mest kendte skadesprotokol gennem mange år og startede helt tilbage i 1978. Formålet var at mindske inflammationen i det skadede væv for at facilitere helingsprocessen.

Efter mange år fandt forskere ud af, at både begrænsning af inflammation og for meget aflastning af det skadede område faktisk havde den modsatte effekt, nemlig at det forsinkede kroppens naturlige helingsproces samt at optimal belastning øgede helingsprocessen yderligere. Det ændrede vores opfattelse af hvordan skader som fx ankelforstuvninger skulle håndteres - herved også et ændret syn på is-/kuldebehandling.


Igennem de sidste små 40 år har skadesprotokollen for akutte skader ændret sig af flere omgange:



De fleste forskere er i dag enige i, at behandling med is eller kulde kan have en positiv påvirkning på smerteoplevelsen efter en skade, men samtidigt nedsætter det inflammationsprocessen, som tidligere beskrevet. I 2019 blev isbehandling fjernet fra skadesprotokollen og vi benytter i dag PEACE&LOVE som står for:


Er is-/kuldebehandling så forbudt til ankelforstuvninger?

Nogle eksperter mener, at selvom de videnskabelige studier peger på, at vi forsinker helingsprocessen ved at dæmpe inflammationen med is, kan der i visse tilfælde stadig være behov for at have en pose frosne ærter i køleskabet. Et af argumenter er, at for stor væskeansamling (ødem) kan begrænse muligheden for at bevæge området, såvel som at det kan øge smerteoplevelsen.

Det første argument giver god mening, men en bedre måde at mindske hævelsen og væskeansamlingen er at komprimere anklen - hvilket også er en del af det nye akronym. Dette kan fx gøres med tape, som din egen fysioterapeut kan hjælpe dig med.


Isbehandling bør derfor kun tages i brug med det ene formål, at mindske den akutte smerte. Intet andet. Så brug hellere de frosne ærter til madlavning og husk, næste gang du vrikker om, så har din ankel blot brug for fred & kærlighed <3


Går du og døjer med ankelproblemer såsom nedsat stabilitet, styrke, smerter eller ubehag selv lang tid efter efter en skade? Så kan der være en udfordring de signaler, din hjerne modtager fra anklens specialiserede sanseceller.

Du kan læse mere om ankelproblemer inde på vores hjemmeside, hvor du også kan blive klogere på hvorfor de ovennævnte sanseceller er så vigtige for vores nervesystem:





Kilder:


Mirkin, G. & Hoffman, M. (1978). The sportsmedicine book. (1st ed.). Little Brown and Co.


Bleakley, C. M., Glasgow, P. & MacAuley, D. C. (2012). PRICE needs updating, should we call the POLICE? British Journal of Sports Medicine. 46, 220–221.


Mirkin, G. (2014, March 16). Why Ice Delays Recovery. https://www.drmirkin.com/fitness/why-ice-delays-recovery.html


Dubois, B. & Esculier, J-F. (2020). Soft-tissue injuries simply need PEACE and LOVE. British Journal of Sports Medicine. 54, 72-73.


Scott, A., Khan, K. M., et al. (2004). What do we mean by the term “inflammation”? A contemporary basic science update for sports medicine. British Journal of Sports Medicine. 38, 372–380.


Palmieri, R. M., Ingersoll, C. D., et al. (2004). Arthrogenic muscle response to a simulated ankle joint effusion. British Journal of Sports Medicine. 38, 26–30.

69 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page